Fra starten troede jeg, at mit ophold i Assisi ville være 6 mdr. Med det blev til 11-12 år. Før afrejsen boede jeg i Jelling i den gamle Møllebygning, hvis det siger dig noget. Tæt på højene og den smukke kirke midt i byen.
En aften udbrød der brand i Møllehuset. Der blev stor brand og jeg sagde farvel til ikonerne i mit værksted. En gruppe ikoner, som skulle med på en udstilling i København kommende efterår.
Imidlertid skete der ikke noget med mit arbejde. Brandfolkene magtede at redde den del af huset og videre ind til de kunstner værksteder, som jeg var nabo til. Jeg kom mig efter chokket og mit værksted var inden længe igen i gang. Vel vidende at det var midlertidig, jeg kunne være der.
En dag i værkstedet kom en lille stemme og sagde ”Verden står åbent for dig”. Interessant. Den næste dag kom den igen og sagde ”Til vinter vil du være sydpå”. Så begyndte min hjerne at arbejde og spurgte om der var på Kreta? Nej det var det ikke. Er det i Spanien? Nej det var det heller ikke.
Så mærkede jeg en varme i mit bryst, som spredte sig ud i kroppen, til arme og ben. Og foran mig stod ASSISI for mit indre blik. Forbavset – ja, men jeg vidste at det var sådan det var. Næste skridt på min livsrejse. Det passede sammen med den jeg er/var.
Et halvt år senere efter udstillingen i Helligåndshuset i København sammen med flere andre, var jeg på vej til Assisi, Italien. Jeg har en medrejsende, som gerne ville være en tid i Assisi. Det var dejligt at gøre turen med hende.
Jeg følte at det var et nyt kapitel i mit liv, så jeg havde på forhånd meldt mig til en retræte i 7 dage omkring nytår. På 3. dagen i det forløb vågnede jeg om morgenen i stærk smerte, en smerte som jeg var klar over, havde med min fortid at gøre. Kunne jeg have taget hjem, ville jeg have gjort det. Jeg sluttede mig til retræten hen på formiddagen. Den dag skulle gruppen ned til Basilikaen i Santa Maria. Jeg besluttede mig for at sætte mig ind i det lille og smukke kapel, Portiuncula, for at bede Frans om hjælp til at få sat ord på smerten.
Jeg havde ikke siddet længe inden det kom. Du skal give slip på din familie, din historie, din identitet.
Hvad? Hvordan kunne jeg det? Jeg havde – føltes det – tusindvis af spørgsmål. Til sidst var jeg helt tom og overgav mig. Der var ligesom ikke anden vej.
På den måde begyndte mit ophold i Assisi. Snart blev jeg opmærksom på, at jeg smeltede sammen med Assisi, jeg blev et med byen, atmosfæren, Frans og Klara.
Har du lyst til at læse mere om den indre rejse, som foldede sig ud i de første 8 år i Assisi, så har jeg skrevet en bog om det. ”Sjælens Hjem – Assisi”. Den kan lånes på bibliotek, købes ved boghandler og hos mig.
Elna 10.04.21